Rumænsk hyrdehund Mioritic.

Oprindelse: Rumænien.

Anvendelse:
Udmærket hyrdehund, ubestikkelig vagthund og fantastisk ledsager/kammerat.

Klassifikation F.C.I.: No. 349.

Gruppe 1 fårehunde og kvæghunde (undtagen schweiziske kvæghunde).
Sektion 1.1 fårehunde. Uden arbejdsprøve.

Almindeligt udseende:
En stor hund, men aldrig tung, energisk og iøjnefaldende. Pelsen er lang og vel udviklet på hovedet, hele kroppen og lemmerne. Hanner er højere og stærkere end hunner.

Vigtige proportioner:
Længden af kroppen/højden over ryggen 11:10. Dybden af brystkassen bør være omkring halvdelen af højden over ryggen. Snuden er lidt kortere end hovedskallen.

Opførsel/Temperament:
En rolig og stabil hund. En god hyrdehund, meget modig og effektiv kæmper mod mulige rovdyr (bjørn, ulv, los). Vagtsom overfor fremmede. Kan lide børn.

Kroppen:

Kranieregion:

Hovedskal: Moderat bredde, let hvælvet. Øvre profiler af hovedskal og snude er næsten parallelle.
Set forfra er oversiden let hvælvet. Kindbuerne er kun svagt defineret. Nakkefremspring vel defineret.

Pandeafsats: Ikke alt for fremhævet.

Ansigtsregion:

Næse: Bred, veludviklet, sort.

Snude: Lidt kortere end hovedskallen, vel udviklet, bliver smallere frem mod næsen, men aldrig spids, stærk underkæbe.

Læber: Tykke, faste, stærkt pigmenterede.
Kæber/Tænder: Kraftige kæber, komplet tandsæt, stærk og sund med velplacerede hvide tænder, bider som en saks.

Kinder: Ikke fremtrædende.

Øjne: Moderat størrelse, skrå, farven er nøddebrun, mørkebrun eller lidt lysere, aldrig gul. Øjelåg stærkt pigmenterede. Roligt og intelligent udtryk.

Ører: Relativt højt placeret, ”V” formede med spidsen let afrundet, 10-15 cm lange, hængende tæt mod kinderne: ”cropping” forbudt.

Hals: Moderat længde, bred og kraftfuld, uden hudfold.

Krop: Vel udviklet

Toplinje: Lige og solid.

Rygkam: Moderat defineret.

Ryg: Vandret, stærk og muskuløs.

Lænd: Moderat lang, bred og meget muskuløs.

Krup (Croup): Muskuløs og skråner moderat mod haleroden.

Brystkasse: Ikke for lang, bred, dybde cirka halvdelen af højden over rygkammen, ribben vel affjedrede (ribs well sprung).

Underlinje: Lidt trukket op uden at blive terrier/mynde agtig (whipperty).

Hale: Højt placeret. I hvile er den båret hængende, så den når ned til eller under hæl-leddet, når hunden er vågen og parat eller i aktion bliver halen båret højere, let buet, somme tider over toplinjen, men aldrig buet ind over ryggen. ”Docking” er forbudt.

Forpart: Opret, set forfra eller fra siden.

Skulder: Moderat længde, skrå, meget muskuløs og vel fæstnet/sat på. Scapula-humerus vinklen er cirka 100-105 grader.

Overarm: Moderat længde, muskuløs.

Albue: Tæt til kroppen, drejer hverken ind eller ud.

Carpalled (håndled): Fast.

Metacarpus (kode): Let hældende, set fra siden.

Poter: Ovale, kompakte og massive, tæer er faste og buede, kløer har askegrå farve.
Bagpart: Meget muskuløs og kraftfuld, lige og parallel set bagfra. ”Angulationer” kun lidt åbne.

Lår: Lange, brede og meget muskuløse.

Knæ: Femur-tibial vinkel er cirka 100-105 grader.

Underben: Tilstrækkeligt lange, muskuløse med gode knogler.

Hælled: Moderat højde, stærke, vel bøjede, drejer hverken ind eller ud.

Metatarsus (bagkoder): Ikke for lange, robuste, og næsten lodrette set fra siden. Tilstedeværelsen af vildkløer skal ikke trække fra i bedømmelsen.

Poter: Lidt længere end for-poterne.

Gang/Bevægelse:
Harmonisk, fri, vel koordineret, kraftfuld og uden anstrengelse. Trav foretrækkes. Galop kan gennemføres i balance.

Skind/Hud:
Tyk, tæt siddende og vel pigmenteret.

Hår:
Pelsen er kraftig og på hoved og krop med grov struktur, lige og minimum 10 cm lang.
Underpelsen er mere tæt og eftergivende og har en lysere farve.
Halen er vel forsynet med pels.

Farve:
Sortbroget: Grundfarven skal være hvid med vel definerede sorte eller grå markeringer.
Ensfarvet: Ensfarvet hvid eller ensfarvet grå.

Størrelse og vægt:
Han: Minimum 70 cm – ideal højde 75 cm.
Hun: Minimum 65 cm – ideal højde 70 cm.
Vægt: I forhold til størrelsen.

Fejl:
En hvilken som helst afvigelse fra ovenstående punkter skal regnes som en fejl og den alvor, som fejlen skal betragtes med, skal være i eksakt forhold til graden af den.

Overvægt eller svagt individ.
Krøllet hale eller hale båret i ring.
Manglende tænder, andre end PM1.
Albuer drejet ind eller ud.
Tung gang

Alvorlige fejl:
Kønskarakter utilstrækkeligt markeret.
Utypisk udtryk.
Wall eye, dvs. vende det hvide ud af øje/øjnene.
Opretstående ører.
For kort pels (mindre end 8 cm).
Krøllet pels eller pels af anden struktur end beskrevet i standarden.
Toplinje der buer ned eller op eller hælder ned.
Poter, der spreder sig, eller er drejet udad eller indad.
Baglemmer: Vinkel for åben.
Hælled som en ko.
Tilstedeværelse af striber.

Fejl der betyder eliminering:
Aggressiv eller alt for sky.
Utypisk individ.
Manglende skæretænder eller hjørnetænder.
Overshoot or undershoot.
Albinisme.
Naturligt manglende hale eller naturlig kort hale.
Kuperet hale.
Højde over rygkam mindre end 68 cm for hanner.
Højde over rygkam mindre end 63 cm for hunner.
Enhver hund der klart viser fysiske eller opførselsmæssige abnormiteter skal diskvalificeres.
NB: Hanhunde skal have to testikler, der ser normale ud og som er fuldt nedsunket i pungen.

Ekstra information

Mioritic er en gammel rumænsk race, som stammer helt tilbage fra tarterenes hunde, der blev medbragt til området nord for Sortehavet for århundreder siden. Herfra spredte hundene sig til Moldavia området og videre til Karpater bjergene i Rumænien.

Der findes fortællinger, som stadig leveres fra mund til mund den dag i dag om disse modige hunde der ikke kender til frygt.

Pga. hundenes hårdførhed, adrætte krop og gråhvide pels gjorde racen sig hurtigt bemærket og prøvet som hyrdehund. En rolle som hundene viste sig særdeles velegnede til. Hundenes hvide pels narrede nemlig ulve og andre rovdyr til at tro, at hundene blot var får i fåreflokken. På denne måde fik hundene alle fordele på deres side, hvorefter de nemt kunne jage rovdyrerne væk, eller indkredse og tage kampen op.

Oftest er det dog racens enestående evne til at knytte bånd til sin ejer, der hele tiden fortælles om, allerede fra de tidlige beretningerne om racen. Fortælleringernes scenarier, årstal og ordlyd varierer – men alle danner rammen om en særlig fortælling: om hvordan den modige hvide kæmpe hund tog kampen op med både ulv, los og bjørn, for at beskytte hyrden på vej igennem bjergene, eller sin ejer imod grusomme indbrudstyve.

Temperament
Mioritics vigtigeste karaktertræk og kendetegn er loyalitet og diciplin.
På trods af et ellers livligt temperament, fremstår racen som rolig og velopdragen. Mioritics kender ikke til frygt og er beskyttende over for sin familie.
Hunde af denne race er først og fremmest vogtende hyrdehunde, en beskyttende hund. I selskab med deres menneskefamilie er de blide, legesyge, elsker børn og yderst tolerende overfor børns leg og påfund.

MEN! En hund af denne race, vil altid beskytte sin ”flok”. Gæster og fremmede er accepteres og genkendes, OG holdes pænt ved lågen – indtil den modtager kommando om, at det er iorden.
Racen er uhyre signal følsom, hvilket kræver en del tålmodighed og støtte fra ejeren i det daglige. En hård handling, høj stemmeføring og straf i form af isolering eller fysisk straf, vil ikke resulterer i en mere lydhør hund, men derimod skabe en gigant ignorant hund med mistillid til sin leder. Et forhold som sjældent kan genoprettes.
Som andre vogtende hyrdehunde er en mioritic altid er på vagt overfor potentielle trusler mod dens flok, en egenskab som hurtigt kan skabe problemer, fx. hvis din 35 kg tunge hvalp går i forsvarsposition når der kommer en anden person gående på fortorvet - er racen ikke velegenet som ”begynder-hund”. Racen kræver tid og engerment til både leg og træning. Træning som fælles oplevelser og små opgaver der kræver samarbejde starter allerede i det øjeblik, du er sammen med din hvalp.

Som voksen er racen ikke er interesseret i at stifte nye bekendtskaber, hverken blandt mennesker eller andre hunde. En mioritic foretrækker at bibeholde enkelte faste hunde-venner igennem hele livet, og trives bedst i tæt samspil med sin ”menneskeflok”. Dette intakte frygtløse beskytter instinkt samt de nedarvede loyale egenskaber, gør racen særdeles velegnet som vagthund.
Kort sagt, uanset hvor nuttet den lille bamsede mioritic hvalp syner, så ER det en selvstændig vogtende hyrde mentalitet på godt og ondt, som følger med.
Mioritc racen er af natur meget reserveret og mistroisk overfor fremmede. Hundene er uhyrer selvstændige og er meget selvbevidste. Berøring eller klap fra fremmede accepteres sjældent af en voksen mioritic og gæster i husets dør kan kigge langt efter en invitation til leg.

Pels
Mioritics har nemt ved at tilvænne sig koldt såvel som varmt klima. Deres specielle langhårede pels og underuld holder dem tempereret, og beskytter dem fra både kulde og hede.Det er alment kendt at racen vælger at sove udendørs i sneen, fremfor at søge ly i stald eller hundehus.
Pelsen er ikke meget besværlig at holde i orden. Indtil 2 års alder er det nødvendigt at du børster hunden ca. 5-10 minutter hver dag for at holde pelsen ren og uden sammenfiltrede hårtotter. Efter 2 års alder bliver pelsen meget lettere at holde i orden, du kan børste hundens pels med nogle få dages mellemrum, afhængig af den enkelte hunds pels. Hvis du vasker en mioritic og ikke tørrer den med en hårtørrer vil det tage mere end en dag før den er helt tør. Hvilket kan skabe hudgener, eksem mv og en muggen lugt i pelsen.

Farver
Mioritics forekommer i alle afskygninger af hvid, beige, grå, sort, hvid med aftegninger af grå/sort. Dog, er ikke alle disse farver godkendte, i racestandardens beskrivelse er følgende farver godkendte:
Sortbroget: Grundfarve skal være hvid med veldefinerede sorte eller grå markeringer.
Ensfarvet: Ensfarvet hvid eller ensfarvet grå.

Størrelse
Mioritic racen har for længst har vundet sit indpas enten som hyrde på marken eller som vagthund i tæt bebyggelse, på langt mindre arealer. Hvor hundene tidligere strejfede om på må og få, opdrættes de nu med fokus på bevarelse af racens medfødte vogter instinkt og fysiske fortrin.
I Østeuropæiske lande hvor racen er meget udbredt, ses derfor utallige varianter af racen.

Racens gennemsnits højde er ca 65-85 cm og en vægt på 50-85kg.
Mioritics har, som andre større hunderacer risiko for at udvikle hofte og led problemer. I perioden frem til de er færdig udvokset som 2 årige, bør de derfor ikke trænes i discipliner som agility, spring, løb eller dagligt udsættes for at gå på trapper, lange gåture mv.

Alder
Gennemsnitlig levealder er 12-15 år.

Behov
Denne race er uegnet til at bo i byområder, og bør IKKE holdes på små arealer som lejlighed, rækkehus eller lignende. Mioritics har brug for åbne vider med plads til at udfolde sig. Samt jævnlig kontakt med andre hunde, store som små er vigtig. Tager man sin mioritic med i hundeskoven eller lign områder, må man indstille sig på, at disse hunde har et stort runderings niveau – dvs. lige inden du går i panik fordi hunden er ”væk” så kommer de stormende bagfra! Tydeligvis uden selv at være klar over, at de ”har været væk”.
Som andre hunderacer, er Mioritic hannen meget beskyttede over sit territorium/hjem, og accepterer ikke andre hanner på deres område. Dette kan dog ændres ved træning og tidlig socialisering, hvor man sørger for at hvalpen bliver vant til andre hunde i forskellige aldre.